rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Seneste Nyt
RSS

Seneste nyt fra rushy.dk

27. december 2008

Hej

I dag er det etårsdagen for drabet på den tidligere pakistanske præmiereminister Benazir Bhutto. Benazir stod for mig som et spinkelt håb, der kunne bringe demokrati og stabilitet til regionen. Med hende døde håbet. Men så blev valget gennemført og det pakistanske folk valgte at støtte de libarale kræfter til magten. PPP slog pjalterne sammen med PML-N og dannede regering og sammen fik de smidt præsident Musharraf på porten. 

Men hvedebørdsdagene blev hurtigt overståede og det nye venskab med de gamle fjender holdt ikke længe. Og da uoverenstemmelserne om deling af magten blev for store, forlod PML-N regeringen. Mens resten af den siddende regering prøver at overleve, har de militante kræfter endnu en gang haft held nok til at vende debatten og de unge mod den vestlige indflydelse i Pakistan. Derfor har fundamentalisterne gang på gang held til at rekruttere fattige unge mennesker til at lave terroraktioner i religionens navn og ved at døbe det som Jihad mod de vantro. Og unge mennesker uden tro og håb for fremtiden kan desværre købes billigt for rede penge, der kan hjælpe deres familier til overlevelse.

Udover attentatet mod Marriott i Pakistan trækker også den seneste aktion mod Mumbai i Indien tråde tilbage til Pakistan. Og det har selvfølgelig den konsekvens at spændingen øges mellem de to atommagter. For Pakistan kommer en ulykke ikke alene. Nu skal Pakistan til at kæmpe på to fronter - på den ene side de militante kræfter i Afghanistan, der er i kraftigt fremmarch og Indien på den anden side.

I mens spejder den hårdt prøvede befolkning efter de reformer og løfter, som partierne gik til valg på og som gjorde, at man valgte at stemme på den nuværende regering. For ikke at glemme det håb man dengang havde for en mere tryg hverdag. Det er ikke blevet bedre, tværtimod er man blevet mere urolig og utryg som menige pakistaner i dag.

Med forlydender om at 20.000 pakistanske soldater er omdirigeret til den indiske grænse, er der ikke meget håb for, at det bliver bedre lige med det samme.

Det er med stor bekymring, at jeg tænder for nyheder i disse dage. Jeg ved ikke, hvornår det går helt amok. Men en ting er givet. Det går altid ud over civilbefolkningen. Og blandt dem er min familie, der bor ret tæt på den indiske grænse.

Jeg håber og beder til at de to regeringer tænker sig godt og grundigt om, før de indleder en krig, der i værste fald kan ende som en atomkrig. For det er sgu det sidste de to lande har brug for lige nu. 

Rushy