rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Seneste Nyt
RSS

Seneste nyt fra rushy.dk

Hej,

"Når man rækker hånden op, så kan man også risikere at blive spurgt" - Og når man stikker næsen frem, kan man også risikere at få en på snuden. Jeg har modtaget følgende mail og jeg tænker hmmm, hvad kan jeg dog bruge den til. Og istedet for at lade Niels dø i synden med sin kommentar,  vil jeg  dele den med alle jer, der klikker ind på min side.

Niels skriver:

Du har modtaget en besked fra rushy.dk
Dato: 19/09/2009 22:42:20

Navn: niels fra amager
Din besked: Kære Rushy
Du må ikke tage det her ilde op,men uanset hvor dansk du prøver at blive vil du og dine børn aldrig
blive accepeteret 100 % som danske om du så
spiser svinekød og drikker alkohol.
Pas på ikke at sælge dig selv for danskerne .
Du er og bliver en paki i danskernes øjne.
venlig hilsen
Niels

Og mit svar er:

Kære Niels
Tak fordi du tager dig tid til at svine mig til - uanset om jeg spiser svin eller drikker alkohol. Jeg er, hvad jeg er, hverken mere eller mindre dansk eller pakistansk. Du har dit syn på mig - fint for mig. Men lad nu være med at tage munden for fuld og tale for ALLE danskere i dette land. Der er et par undtagelser - bl.a. den ene dansker, som jeg tilfældigvis er gift med. Han er ikke et sekund i tvivl om min danskhed. Tak for din kommentar og nej, jeg tager den ikke ilde op - men giver dig blot svar på tiltale. 

Med lige så venlige hilsner

Rushy