rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Seneste Nyt
RSS

Seneste nyt fra rushy.dk

Hej

Jeg troede, at jeg nu over to omgange havde gjort min borgerpligt ved at skrive om integrationspolitik. Men desværre bliver buen spændt til det aller yderste i denne uge, hvad angår diskriminerede tiltag for at stoppe indvandringen. Så alle gode gange tre. Også i denne uge handler min klumme om indvandrere.

Go' læselyst.  kh Rushy

Offentliggjort i Politiken, 14. november 2010

Rushy revser: Erkend bare ønsket om apartheid i Danmark

Få et barn, plant et træ og skriv en bog – så har du overleveret noget til de næste generationer, er der nogle der siger. Og man må sige, at ordet og bogen i alle former står i centrum i denne weekend. For nittende gang slår bogmessen dørene op i København med mere end 160 udstillere og 880 arrangementer fordelt over tre dage. Større hyldest kan bogfolket næsten ikke få. Og med så mange bøger, er vi helt sikre på, at vore børn er sikret en god og grundig overlevering af vores kulturarv gennem bogen, der nu kan læses i flere formater end det klassiske papirformat.

I gymnasiet læste jeg romanen ’Fahrenheit 451’ af Ray Bradbury. Titlen refererer til den temperatur som papir selvantænder ved. Det var – og er stadig - en meget tankevækkende bog og senere hen også film, hvor præmissen er, at man ikke kan styre folks meninger ved at brænde bøger af. Billeder af de store bunker af bøger, der bliver sat ild til under nazismens meningsmæssige udrensninger, står stadig klart på min nethinde. Den dag i dag er min rygmarvsreaktion, at det kan man bare ikke gøre. Det er helt forkert at brænde den viden og kulturarv af, som bøgerne repræsenterer, fordi man gerne vil styre folkets meninger eller er uenige med dem, der har skrevet bøgerne. Der skal være plads til alle meninger, og så kan man være enig eller uenig.

Vi giver også plads til dem, der er forfulgte i den store verden ved bogmessen. Med danske PEN i spidsen kæmper vi ikke kun for vores egen ytringsfrihed, fordi denne frihedsrettighed har en særlig betydning for os. Men vi kæmper også for, at andre skal nyde samme ret. Det gør mig tilsvarende stolt, at vi er en del af friby–ordningen, hvor vi modtager forfulgte forfattere i en periode og giver dem et frirum i et par år. For vi bliver nødt til at beskytte retten til det frie ord globalt som nationalt.

Det frie ord, den frie tanke og mening er en del af vores danske rygrad, hvor vi med Grundloven i hånden gør plads til alle, der er en del af vores fælles samfund. Men det er åbenbart tid til at justere og indskrænke, de mange frihedsrettigheder, som vi har hyldet i så mange år.

Hvis man har fulgt værdidebatten på den politiske scene de seneste måneder og forløbet omkring finansloven de seneste uger, mener jeg, at vi er godt på vej mod et samfund, der bliver stadig mere sort og hvidt. Er man født medlem af den ’hvide’ gruppe har man automatisk flere rettigheder end, hvis man er ’sort’ – og endnu værre bliver det, hvis man er muslim og fra Pakistan og Somalia. Har man en parabol, der kan gøre dig i stand til at se Al Jazeera og Al Arabia, så skal du ikke nøjes med, at du ikke kan opfylde de høje krav til en familiesammenføring, du skal også have frataget retten til at se de tv-kanaler du har lyst til. På den måde får vi også indlemmet alle de mennesker, der taler og forstår arabisk i den ’sorte’ parentes.

Og apropos familiesammenføringsreglerne, så er det da morsomt at se alle de krumspring, der bliver lavet fra både integrationsministeriet og DF, for at forklare, hvem disse regler egentlig skal gælde for. Og det virker som om man også selv har svært ved at finde ud af, hvordan man skal undgå at ramme DF’s kernevælgere.

Det bliver bedre endnu. Det seneste skud på stammen for at skræmme ekstremister og fundamentalister væk fra vores land er, at der skal drysses bare bryster i den nye Danmarksfilm som efter planen skal vises til indvandringsprøven for alle udlændinge, der gerne vil hertil. Det skulle i så fald være et billede på det særlige danske frisind. For mig vidner det om et sygt kvindesyn i Danske Folkeparti, at vi skal sælge Danmark og vores danske værdier på et par kvindebryster. Jeg opfatter det dybt problematisk og ser det som mangel på ligeværd og respekt for danske kvinder og deres 100-årig frigørelseskamp for ligestilling, men det er en hel anden snak.

Stramninger, straf og udelukkelser, og særlig regler for fremmede, det er, hvad man kan forvente af DF, men det, der næsten er værre er, at Socialdemokraterne og SF ikke sætter hælene i for det nye pointsystem. Alle stemmer, der siger partiledelserne i mod, bliver slået ned med hård hånd.

Med sin silkebløde stemme og rolige fremtoning forsøgte Villy Søvndal i torsdagens TV Avis at forklare sine vælgere, hvorfor han bakker op om de nye stramninger. Han pakkede det pænt ind i ord som retfærdigt regelsæt og gennemskuelige regler, men i bund og grund handler om, at han ikke vil forære den næste valg væk til VKO. Koste hvad det vil. Også Socialdemokraterne har travlt med at lukke munden på de uvorne borgmestre fra Vestegnen, der denne gang siger fra overfor de nye stramninger.

Helt ærligt, hvorfor sætter VKO og S SF sig ikke sammen, alle sammen i en rundkreds og beslutter, at vi melder os ud af alle konventionerne, laver papirflyvere af vores Grundlov og indfører apartheid i Danmark. Det er meget nemmere at forholde sig til. Og endnu nemmere at administrere for alle de stakkels embedsmænd, der skal finde alle hullerne i diverse konventioner, for at I kan få gennemført jeres mulige og umulige stramninger af regler og love. Smid maskerne og vis jeres sande ansigt, i stedet for at lade som om, I er civiliserede demokratisk sindede mennesker.

Og når nu vi har samlet alle forlagene på bogforum i forvejen, så kan de alle på en gang få at vide, at de ikke behøver at anstrenge sig