rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Seneste Nyt
RSS

Seneste nyt fra rushy.dk

Hej,

Det er søndag og revse-tid. I dag skriver jeg om det lovkrav om CSR, som blev indført i Danmark i 2008.

God læse lyst. Kh Rushy

Bragt i Politiken, 6. februar 2011

Rushy revser: Skal social ansvarlighed belønnes med pisk eller løbepas?

»Telefonerne glødede i callcentret, hammerslagene faldt lystigt, og nogle af Danmarks største musikalske navne spillede op, da Danmarks Indsamling kulminerede i et stort tv-show på DR1 sidste lørdag. Da showet sluttede, var der indsamlet mere end 87 mio. kroner til Afrikas unge«.

Sådan lød det i pressemeddelelsen, der stolt fremlagde resultatet af indsamlingen.Mange seere benyttede aftenen til at ringe penge ind. Hvis man gav 15.000 kr. eller mere kunne virksomheder få deres navn på den streamer, der kørte i bunden af skærmen. En mulighed mange benyttede sig af. Alle de store virksomheder med respekt for sig selv og sit brand var repræsenteret. Det er meget flot, at man tager del i indsamlingen og støtter det gode initiativ.

Men man skulle da også være en dårlig købmand, hvis ikke man som virksomhed benyttede sig af den chance at få brandet sit firma på national fjernsyn, som Danmarks indsamlingen også gav mulighed for. Bagefter kunne man med god samvittighed gøre opmærksom på det via sin hjemmeside. En win-win situation for alle parter og billige point indkasseret på den konto.

’CSR’ står for ”Corporate Social Responsibility” og er den engelske betegnelse for virksomheders sociale ansvar. Rigtig mange virksomheder bryster sig af alt det, de gør i CSR’s navn. Og det er en selvfølge, at alle bidrag til diverse indsamlinger bliver listet op under CSR aktiviteter. Men bør det egentlig tælle med som en del af virksomhedens sociale ansvar, når der rent faktisk er tale om ren PR og markedsføring? Jeg synes det er problem.

Som jeg forstår CSR, så handler det for en virksomhed om at tage et ansvar for det samfund, den er en del. Det gælder internt og eksternt i virksomheden. CSR handler også om de forhold, man byder sine medarbejder at arbejde under. og den etik og moral virksomheden bliver ledet på. Både når virksomheden befinder sig i vores meget velordnede del af verdenen eller etablerer sig på den anden side af kloden.

Danmark vil gerne være førende i verden på CSR, derfor har vi som et af de få lande i verden indført et lovkrav i 2008, hvor virksomheder i forbindelse med deres årsregnskab også er pålagt, at skulle redegøre for, hvordan de lever op til deres samfundsansvar. Lovkravet omfatter i dag 1100 af de største danske virksomheder.

Men lovkravet giver virksomhederne to muligheder: Enten kan man vælge at erklære, at man ikke har nogle politikker for samfundsansvar og så er man fritaget for at gøre mere. Men hvis man angiver, at man gerne vil arbejde med CSR så bliver man pålagt at rapportere. Og det skal foregå i tre dimensioner: Man skal formulere politikker for samfundsansvar. Man skal fortælle, hvordan det skal omsættes til handlinger. Sidst men ikke mindst skal man redegør for, hvad man har opnået ved at arbejde med de her politikker og de fremtidige forventninger til arbejdet med samfundsansvar.

Mange danske virksomheder bruger de internationale principper for samfundsansvar som inspiration til at formulere deres egne politikker. ’UN Global Compact’ og ’Global Reporting Initiativ’ (GRI) er blandt de populære inspirationskilder. Derudover er der en masse branche-specifikke certificeringer, som man også kan tilslutte sig. Alt sammen for at sikre en blåstempling af, at virksomheden overholder lokale love og basale rettigheder for god forretningsførelse.

Tilslutning til UN Global Compacts principper betyder, at man laver en hensigtserklæring om, at man gerne vil overholde menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, passe på miljøet og arbejde imod korruption.
Det ser meget fornemt ud, når man som forbruger klikker sig ind på diverse hjemmesider og ser, at den ene virksomhed efter den anden f.eks. har tilsluttet sig de disse principper. Men det, som almindelig dødelige forbrugere ikke ved, er, at enhver virksomhed kan blive medlem af UN Global Compact (UN GC) for 10.000 dollars.

Derudover forpligter det ikke virksomheden til at gøre ret meget andet. Man kan nøjes med at sende en årlig rapport ind til UN GC, hvor man skriver om sine gode intentioner. For der kommer ingen og undersøger i hvilket omfang, man overholder eller praktiser sine intentioner eller lader være.
Holdningen fra UN GC er tilsyneladende, at virksomheder skal starte blødt op, når de begynder at arbejde med samfundsansvar. Og da man har et ønske om, at kunne favne så mange virksomheder på det globale plan som muligt med de givne principper, så skal man ikke formulere for snævre rammer. Det er bedre, at få så mange virksomheder med, end at iværksætte en hel masse bureaukratiske procedurer for at få dem til at håndhæve principperne.

En tilslutning til UN GC er således ikke en garanti for, at en virksomhed nødvendigvis handler og opfører sig etisk og moralsk efter de angivne principper. Halv-dårlige forhold i Danmark sammenlignet med halv-dårlige forhold i et U-land ligger ikke nødvendigvis på samme niveau. Så hvad er værdien af at tilslutte sig disse principper?
Man hvad med vores eget lovkrav fra 2008 om CSR-rapportering? Når man ligefrem går ud og laver et decideret lovkrav på området, hvorfor søren gør man det så uambitiøst at der ligefrem er et indbygget smuthul? Dem, der gør noget seriøst for CSR, straffes med rapporteringer og mens, dem der smyger sig uden om ved blot at erklære, at de ikke har nogen politik om CSR, får løbepas?

Hvis vi virkelig vil sætte danske virksomheder på verdenskortet, hvorfor ikke lave en lov, så alle pålægges at tænke samfundsansvar ind i deres virksomhedsstrategi - uanset størrelse? Hvor det at tage et samfundsansvar bliver en naturlig del af virksomhedens og dens medarbejderes måde at tænke på. Hvor det at hjælpe og tage et ansvar for folk i den 3. verden ikke behøver at ske, fordi DR inviterer familien Danmark som tilskuer til et live velgørenhedsshow og samtidig viser streamer med navn på bidragsyderne.