rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Seneste Nyt
RSS

Seneste nyt fra rushy.dk

hej,

En lille revser om shariazoner og Samuelsen...

go læselyst...kh Rushy

Bragt i Politiken 11.11.2011

Rushy revser: Ingen Sharia-zoner på Nørrebro eller ”sharia á la Samuelsen” i Horsens 

For nogle uger siden blev ordet ”sharia-zoner” nævnt i flere medier. Nogle forvirrede unge mennesker, som åbenbart bekendte sig til salafisternes ideologi, havde fået den geniale ide at stille sig op foran nogle måbende journalister, der ”mere end beredvilligt” formidlede disse unges budskab videre. De unge salafister ønskede at erklære flere københavnske bydele for ”sharia-zoner”, hvor sharia-loven skulle gælde. Gruppen ville patruljere i gaderne og efter sigende tage fat i folk der drak, spillede, gik på diskotek og levede et liv, der stred mod Islam.

Ikke overraskende kom der et ramaskrig som en reaktion på denne udmelding. Heller ikke jeg står tilbage for kritikken af sådan noget vås. Jeg hverken støtter, accepterer eller har nogen form for sympati for, at enkelte grupper i vores samfund forsøger at leve efter regler, der kan opfattes som en parallell til den danske lovgivning.

Her i landet gælder kun én lov og det er den til enhver tid gældende danske lov. Derfor er det fuldstændigt ude i hampen overhovedet at overveje et alternativ. Vi kan da ikke have små lommer i vores samfund, hvor de danske love er ophævede og en anden orden er gældende. Hvis vi først tillader det, så skrider hele fundamentet under vores samfund. Så er det slut med at bryste sig af at leve i et trygt samfund med et ubestikkeligt politikorps, hvor enhver har friheden til at bestemme selv over det liv, de lever. Derfor er der ingen vej uden om. Disse grupperinger og den slags initiativer skal selvfølgelig bekæmpes med alle midler og på alle niveauer, herunder skal man nogle gange bare ignorere sådanne tosser.

Når der er tale om folk som nazister, fascister, salafister – ekstremister i alle afskygninger, som man ikke har ret meget til fælles med, så er det nemt at have en fordømmende holdning til dem og det de står for. Men der, hvor ens principper testes er, når principperne brydes af folk, som man umiddelbart har en eller anden form for sympati for.

Jeg misunder på ingen måde Anders Samuelsen i den verserende sag om den narkogæld, han har betalt for sin søn. Det er et utroligt svært dilemma at stå i. Som mange andre danskere har jeg også sympati og forståelse for Anders Samuelsens handling. Hatten af for den måde han trådte i karakter på som far og gjorde ALT i sin magt for at hjælpe sin søn ud af knibe.

Men træder jeg et skridt tilbage og betragter det principielle i denne sag, så knækker filmen for mig…

Hvis vi som samfund – inklusiv jeg selv– ikke er et sekund i tvivl om at fordømme praksis af retssystemer, som skal fungere som en parallel til dansk lov, hvorfor skal Anders Samuelsen have rabat på fordømmelses-kontoen? Hans disposition – hvor sympatisk den end må være, er jo et klokkeklart signal om, at han ser stort på hele det gældende retssystem.

Det er simpelthen ikke i orden, at Anders Samuelsen ikke efterlever de retsprincipper, han som folkevalgt, er særligt forpligtet til at overholde. Som medlem af Folketinget er han ikke kun valgt for at kunne stive sit eget ego af som formand for et politisk parti. Han er heller ikke valgt for at deltage i fine middage hos dronningen eller fare den halve jord rundt som politiker og repræsentant for den danske befolkning. Det er en del af det. Men det vigtigste er, at han viser sig som en værdig og god rollemodel. Det mindste han kan gøre, er at overholde de danske love, som alle vi andre også er forpligtet til at følge.

Det kan godt være at Anders Samuelsen rider stormen af med en god gang ”issues management” ved at følge spindoktorernes råd nr. 1 i en krisesituation, nemlig: ”Erkend synden, læg dig fladt på maven og bed om tilgivelse!”. Derfor var det heller ikke underligt, at vi i denne uge så ham med sine lettere blanke øjne og ansigtet i de rette folder først på den ene kanal og så direkte videre til den næste.

Hvorfor skal Anders Samuelsen mødes med sympati, men salafisterne fra Tingbjerg fordømmes? Ved at betale den narkogæld og samtidigt undlade konkret at inddrage politiet, som rådet lød fra Justitsministeriet, vælger Anders Samuelsen at benytte og indordne sig en anden retsorden, end den, alle vi andre følger. Og den går ikke!

Anders Samuelsens handling viser, at hvis han bliver presset hårdt nok, er han villig til at tilsidesætte loven og bringe sig selv og sine nære i sikkerhed. Han demonstrerer, at han alene vide, hvad der er rigtigt og forkert. I dette tilfælde tage indirekte del i en kriminel handling.

Hvorfor er det ok i den offentlige mening, når det gælder Anders Samuelsen? Men når det gælder de unge salafister, som mener at sharia-loven skal gælde i Tingbjerg og omegn, så skal de både fordømmes og bekæmpes? Salafisterne mener jo også bare at vide, hvad den rigtige måde at leve på, er. Så hvori ligger forskellen?

For mig er det et fedt. Uanset, hvordan du vender og drejer det, Anders Samuelsen, så er du nødt til at følge de love og regler, som du selv er med til at stemme for i det Folketing, hvor du er valgt. Du er et af de 179 udvalgte mennesker, som vi som borgere har givet et mandat. Det mandat forpligter. Derfor springer man ikke over, hvor gærdet er lavest. Derfor skal du heller ikke have rabat.

Det er måske menneskeligt og forståeligt, at give efter for underverdenens kræfter, men det er ikke ”politisk korrekt”. I mine øjne er der hverken plads til sharia-zoner i København eller ”sharia á la Samuelsen” i Horsens.